Keldby og Elmelunde Sogne

 

Keldby Kirkes historie

Kirken er så vidt vides allerede påbegyndt i sten år 1175,men er først blevet færdigbygget i Valdemartiden, lige som Borre og Magleby. Kirken er opført af røde munkesten. Kor og skib er fra 1200 tallets første halvdel. Omkring 1480 er kirken blevet overhvælvet. Det lille sakristi ved korets østmur er tilbygget o 1700.

Keldby betyder kildeby, byen er opstået ved en hellig kilde, præstekilden, og kirken er opført i dens umiddelbare nærhed. Det var en fortræffelig kilde, hvis vand havde helbredende virkning. I 1372 blev det på et kirkemøde bestemt, at alle der skænkede gaver til kirken ved kilden, kunne opnå en særlig aflad og det har skaffet kirken store rigdomme, men kilden blev efterhånden mindre og mindre. Man siger at Keldby kirke gik ud af middelalderen, pyntet i fuldt afladsskrud, medens helsekilden var blevet glemt.
Jakob Suneson lod kirken fuldføre og den blev indviet til Sct. Andreas. Det er meget sjældent, at en kirke i Danmark er indviet til Andreas. Derfor mener man, at Jakob Suneson slet ikke har tænkt på apostlen Andreas, men snarere på sin egen berømte bror, Ærkebiskoppen Andreas Suneson, der døde i året 1228 - af spedalskhed - netop på den tid, hvor kirken må havde været færdig.

Altertavlen er et sengotisk 5 fløjet skabsalter fra slutningen af 1400 tallet eller begyndelsen af 1500 tallet, der i midtskabet har en fremstilling af Kirkens værnehelgen Sct. Andreas, omgivet af fire scener fra hans legende. I sidefløjene er 12 apostle og 1 Bispehelgen.