28/10/2025 0 Kommentarer
Allehelgensgudstjeneste i Elmelunde Kirke
Allehelgensgudstjeneste i Elmelunde Kirke
Allehelgensgudstjeneste i Elmelunde Kirke

Søndag 2. november 2025, kl. 19:00
Elmelunde Kirke, Leonora Christines Vej, 4780 Stege
Den første søndag i november er det Allehelgensdag. Denne dag er der i kirken tradition for at pårørende og berørte samles og mindes dem, vi har mistet i årets løb. Navnene på dem, der er mindet ved kirkelig handling i Østmøn Pastorat, vil blive oplæst, og for hver enkelt vil der i kirken blive tændt et lys. Musik, salmer, tekster og prædiken vil samle sig om det, der er dagens særlige tema: Erindringen om dem, der ikke er hos os mere - og troen på, at de nu er i den levende Guds hænder.
Efter gudstjenesten bydes på et glas portvin og chokolade.
Kommentarer